logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Borgmester Andersens Vej 41, Sønderborg

Sønderborg Kommune sælger et af Sønderborg bys sidste områder til bebyggelse, Borgmester Andersens Vej 41.
Opdateret 07.05.2021

Om Borgmester Andersens Vej 41

Borgmester Andersens Vej 41, matrikel nr. 94b Sønderborg, er et af de sidste områder i Sønderborg by til bebyggelse og ligger skønt i nærhed af hav og skov. Sønderskov Skolen, Alssund Gymnasium, Den Internationale Skole, EUC Syd m.v. er placeret i en afstand på under 500 meter.

Arealet er på 10.176 m2. Området er ikke lokalplanlagt, og derfor må det forventes, at der skal udarbejdes en lokalplan, før der kan bygges på området. Området er omfattet af skovbyggelinje, der først kan aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse.

Området er fra kommunens side tiltænkt byfortætning, med tæt lav bebyggelse eller etagebyggeri. Se principskitser i dokumentlisten.

I forbindelse med salget omlægges den offentlige sti gennem arealet så den går nord om matrikel 94b.

Det nordvestlige hjørne af arealet har i en årrække været omfattet af en brugsaftale til en sports/legeplads for nabobebyggelsen. Aftalen er i forbindelse med udbuddet opsagt.

Forkøbsret på ejendommen

Der er på ejendommen en utinglyst en forkøbsret. Det vil sige, at rettighedshaveren vil få tilbudt at købe ejendommen til den pris, som kommunen bliver tilbudt under forudsætning af, at der etableres et projekt, der lever op til samme pointniveau.

Forurening og Jordbundsforhold

Grunden er beliggende i et område, der er områdeklassificeret og tæt op ad et kortlagt forureningsområde. Køber opfordres til at gøre sig særligt bekendt med jordforureningsattest og miljøscreening af fyldjord i dokumentlisten og evt. selv indhente supplerende informationer.

Jordbundsforhold er ikke kortlagt, men interesserede er velkomne til at få foretaget jordbundsundersøgelser efter aftale med Ejendomskontoret. Arealet skal reetableres, såfremt ejendommen ikke købes.

Skat

Vi gør opmærksom på, at grundens ejendomsvurdering og afledte skattesatser ændres dels ved frastykning og dernæst ved købers udnyttelse af grunden.

Afgiv dit bud

Hvis du er interesseret i projektejendommen Borgmester Andersens Vej 41, så udfyld tilbudsblanketten i underskrevet form og med angivelse af købspris og overtagelsesdato (du finder den under 'Dokumenter' længere nede på siden) og send den via sikker mail:

Send købsaftalen via sikker mail til Sønderborg Kommune

Ved salg lægger Sønderborg Kommune vægt på både projekt og pris. Begge dele vægtes med 50%. Se yderligere beskrivelse i dokumentet "Vurderingskriterier".

Udbud- og salgsvilkår

  • Læs vores udbudsvilkår og salgsvilkår
  • Bud afgives ved at indsende købstilbud (ligger under dokumenter) til sikker mail. Husk at udfylde overtagelsesdatoen og nødvendig data om virksomheden, der byder herunder købers CPR nr. eller CVR nr.
  • Bud fra virksomheder skal vedhæftes tegningsudskrift fra cvr-registeret, der er maksimalt 1 måned gammel på underskriftstidspunktet.
  • Vær opmærksom på, at modkrav eller vilkår fra budgivers side, vil gøre buddet ugyldigt.
  • Endelig stillingtagen til vindende bud vil først blive meddelt efter næstkommende byrådsmøde.
  • Almene boligforeninger kan ikke byde på grunden uden forudgående godkendelse fra Sønderborg Kommune.
  • Salget sker med fuld ansvarsfraskrivelse for sælger og som erhvervssalg.

Grundens beliggenhed

 

Opdateringer

Dato Ændring
7. maj 2021 Mindre indholdsmæssige rettelser på salgshjemmesiden