Veterankoordinatoren i Sønderborg Kommune
Veterankoordinatoren giver veteraner og deres pårørende én indgang til kommunen. Veterankoordinatoren hjælper med at skabe kontakt til de rette personer, og kan hjælpe med at skabe overblik over, hvilke tilbud der er.
For at kontakte vores veterankoordinator se kontaktboksen nederst på siden.
Individuelle løsninger
Mange tidligere udsendte får psykiske problemer og traumer som følge af oplevelser, de har haft under udsendelsen. Veterankoordinatoren tager altid udgangspunkt i veteranen og dennes familie, og planlægger et forløb, der er tilpasset situationen. Veterankoordinatoren vejleder og koordinerer, men sagsbehandler ikke.
Alle, der har været udsendt, og som har følger i form af fysiske eller psykiske mén, problemer i familien, med venner eller på arbejdspladsen kan kontakte veterankoordinatoren og høre mere om, hvilke tilbud og muligheder der er.
Derudover kan pårørende, interne og eksterne fagpersoner, arbejdspladsen m.fl. få hjælp og støtte hos veterankoordinatoren.
Sønderborg Kommune har udarbejdet en folder om Veterankoordinatoren, der nærmere beskriver muligheder og praktiske informationer om ordningen. Du kan også finde vores veteran netværk på Facebook for andre veteraner i Sønderborg Kommune og omegn