logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Sygedagpenge

Er du på grund af sygdom ude af stand til at arbejde i en kortere eller længere periode skal du, din arbejdsgiver eller din A-kasse ansøge om sygedagpenge.
Opdateret 03.05.2020

Du kan få sygedagpenge, hvis du

  • er ude af stand til at arbejde pga. din egen sygdom eller hvis du er kommet til skade
  • bor i Danmark
  • betaler skat af din indtægt
  • opfylder et nærmere fastsat krav om beskæftigelse.

"Mit Sygefravær" obligatorisk fra den 1. december 2015

Fra og med 1. december 2015 er det obligatorisk for sygemeldte at orientere sig om/udfylde følgende i Mit Sygefravær:
•    Underretningsbreve
•    Anmodning om sygedagpenge 5
•    Oplysningsskema

Du vil modtage besked om og vejledning i at udfylde ovenstående punkter via din digitale postkasse.

Hvad betyder det for de sygemeldte?
Med obligatorisk digital selvbetjening på sygedagpengeområdet skal alle sygemeldte som udgangspunkt benytte Mit Sygefravær. Der vil dog være sygemeldte, som ikke kan betjene sig digitalt i Mit Sygefravær. Disse personer kan kontakte Sygedagpengeteamet på telefon 88 72 40 36 for at blive undtaget fra selvbetjeningsløsningen. Der gøres dog opmærksom på at onsdag er telefon fri, hvilket betyder at sygedagpengeteamet ikke kan kontaktes telefonisk om onsdagen.
En undtagelse fra Mit Sygefravær gælder fra tidspunktet for bevillingen af undtagelsen indtil borgeren er rask/sygefraværet ophører. 

Sønderborg Kommune har indgået aftale med Advokatfirmaet HjulmandKaptain

Hvis din sygemelding skyldes forhold, som andre kan have haft indflydelse på, kan kommunen måske kræve erstatning for dine sygedagpenge.

Hvis udbetalingen af sygedagpenge skyldes en ulykke, kan kommunen i visse tilfælde kræve erstatning for sygedagpengene fra den, der er ansvarlig for ulykken. Det er typisk et forsikringsselskab.

Sønderborg Kommune har indgået en aftale med advokatfirmaet HjulmandKaptain om, at de hjælper os med denne opgave.

Det kan dreje sig om alle typer af sygemeldinger, der skyldes ulykker. For eksempel trafikulykker, arbejdsskader, ulykker forårsaget af hunde eller voldelige overfald.

Samarbejdet med HjulmandKaptain har ingen betydning for din ret til (fortsat) at modtage sygedagpenge. Det har heller ingen betydning for din arbejdsgivers eventuelle ret til at modtage refusion til delvis dækning af udbetalt løn.

Spørgeskema udsendes fra HjulmandKaptain

HjulmandKaptain sender løbende spørgeskemaer til de borgere, hvis sager ser ud til at opfylde kravene, da de oftest har brug for yderligere oplysninger for konkret at vurdere, om der kan være en ansvarlig for skaden.

Hvis du modtager et skema, beder vi dig udfylde det og returnere det til advokatfirmaet. Det gælder også, selv om der efter din opfattelse ikke er andre, der er ansvarlige for din sygemelding.

Har du spørgsmål til skemaet, så er du velkommen til at kontakte HjulmandKaptain direkte. Klik her for at læse mere på deres hjemmeside.

Udbetaling af sygedagpenge 

  • Månedsvis: Sygedagpenge, som udbetales én gang om måneden, udbetales den sidste torsdag i hver måned.
  •  
  • Ugevis/14 dages interval: Hvis du får udbetalt hver, eller hver anden uge, kan din udbetaling forrykke sig i forhold til helligdage.
  •  
Helligdage udbetalingsuge  udbetalingsdato 
Påske uge 15 (2020) 8. april 2020
Påske uge 15 (2020) 16. april 2020
Kristi Himmelfartsdag  uge 21 (2020) 20. maj 2020
Pinse uge 23 (2020) 4. juni 2020
Jul uge 52 (2020) 23. december 2020
Nytår 2020/2021 uge 53 (2020) 30. december 2020

Læs mere om reglerne for sygedagpenge på et af de følgende link:

Sygedagpenge, hvis du er ledig - klik her.
Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager - klik her.
Sygedagpenge, hvis du er selvstændig - klik her.
 

Anmeld sygefravær

Sygdom kan kun anmeldes digitalt på www.nemrefusion.dk (åbner nyt vindue)

  • Hvis du er selvstændig, skal du selv anmelde fraværet.
  •  
  • Hvis du er lønmodtager, skal din arbejdsgiver anmelde fraværet.
  •  
  • Hvis du er ledig, skal din a-kasse anmelde fraværet.
  •  

Kontakt

Det er Jobcenteret, der beregner og udbetaler sygedagpenge og refusion af sygedagpenge, og det er her, du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål til din udbetaling.

Hvis du er sygemeldt i en længere periode, vil du automatisk blive indkaldt til en samtale hos en sagsbehandler i Jobcenteret.

Det er også i Jobcenteret, du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dine muligheder for at genoptage dit arbejde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.