Plejefamilie
Familiepleje er til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det vurderes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien, som varetager forældrefunktionen. Vi søger løbende nye plejefamilier både til aflastningsopgaver og døgnpleje. Du kan finde mere information om dét at blive og være plejefamilie i pjecen Bliv Plejefamilie nedenfor eller på Social Tilsyn Syds hjemmeside, eller I kan kontakte familieplejekonsulenterne for yderligere oplysninger.
Det tilbyder vi
Pleje- og aflastningsfamilier har mulighed for råd, vejledning og supervision såvel i grupper som i individuelle forløb.
Derudover tilbydes kurser og temadage.
Familieplejekonsulenterne sender et par gange om året nyhedsbreve ud til alle aflastnings- og plejefamilier, hvor der deles relevant information.