logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Frivillige bisiddere

Frivillige bisiddere tilbyder dig følgeskab af en bisidder.
Opdateret 19.05.2020

Flere foreninger på det frivillige sociale og sundhedsfremmende område stiller en frivillig bisidder til din rådighed, når du skal til samtale med kommunen, lægen, banken, sygehuset, advokat, skifteretten, forsikringsselskab, ejendomsmægler eller andre.

En bisidder er en fordel for begge parter

En bisidder kan være med til at støtte dig samt skabe tryghed og overblik, hvis du er lidt usikker på situationen. Vær opmærksom på, at kommunen, lægen, sygehuset og alle andre har interesse i, at informationer og aftaler opfattes på samme måde på begge sider af bordet. Derfor er en bisidder en fordel for begge parter.

Hvordan får jeg en bisidder?

En bisidder kan være en ven, pårørende, men kan også være en frivillig bisidder. De frivillige bisiddere er mennesker med overskud og livserfaring. De er klædt på til opgaven og er upartiske overfor dig og din sag. Hjælpen er gratis for dig, og din bisidder har tavshedspligt.

Læs mere om bisiddertilbud i pjecerne frivillige sociale og sundhedsfrememmende tilbud, der har til formål at:

  • Synliggøre de frivillige sociale og sundhedsfremmende tilbud som er til rådighed - netop i det distrikt, hvor du er bosiddende - eller som er tættes på din bopæl.
  • Skabe overblik over frivillige sociale og sundhedsfremmende tilbud til - ældre, handicappede og pårørende og dermed øge mulighederne for støtte til mindre praktiske opgaver, aflastning, forebyggelse af ensomhed, motionstilbud m.fl.
  • Synliggøre kontaktoplysninger på frivillige tovholdere, der kan kontaktes til de forskellige opgaveløsninger, hvor der måtte være et ønske om frivillig støtte.​

Stemningsbillede