Bygge- og beskyttelseslinjer
Bygge- og beskyttelseslinjer i det åbne land skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer, og omkring fortidsminder, skove og kirker holdes fri for bebyggelse og andre væsentlige landskabelige indgreb. Formålet med linjerne er landskabelige, biologiske, rekreative og arkæologiske hensyn.
Medmindre du har fået dispensation fra kommunen, må du typisk ikke placere bebyggelse, campingvogne, skure, hegn, beplantning eller ændre på terrænet, udstykke eller benytte arealet til noget andet inden for de pågældende beskyttelseslinjers zone.
Kommunen kan træffe afgørelse om dispensation, og det er ligeledes kommunen, der sikrer, at reglerne overholdes.
Mange projekter – fx byggeri og anlæg – kræver udover landzonetilladelse også dispensation fra en eller flere bygge- og beskyttelseslinjer. Du må først begynde projektet, hvis kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og hvis der ikke er kommet klager inden for en periode på 4 uger.
Hvem er myndighed?
Sønderborg Kommune er myndighed for §§ 16, 17, 18 og 19.
Miljø- og Fødevareministeriet, Kystdirektoratet er myndighed for § 15. Vi sender derfor dispensationssager vedrørende strandbeskyttelseslinjen til Kystdirektoratet.
Strandbeskyttelseslinje (§ 15)
Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre de åbne kyster mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Derudover, at varetage landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Tiltag, der er nødvendige for at drive landbrug (dog ikke tilplantning) og fiskeri, er undtaget. Eksisterende bebyggelse og beplantning kan fjernes uden dispensation.
Sønderborg Kommune sender dispensationssager vedrørende § 15 til Kystdirektoratet. Du kan også selv søge Kystdirektoratet om dispensation.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt, det vil sige, at det er svært at få dispensation. Kystdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet.
Sø- og åbeskyttelseslinje (§ 16)
Formålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Beskyttelsen gælder for søer med en vandflade på mindst 3 hektar, og for vandløb med regulativmæssig bundbredde på mindst 2 m. Beskyttelseslinjen måles fra grænsen mellem land- og vandvegetation.
Sø- og åbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt, især ved uberørte sø- og åbredder. Det betyder, at det er svært at få dispensation. Kommunen kan dog dispensere fra bestemmelsen, hvis man konkret vurderer, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår blandt andet, hvor tæt projektet er på søen og åen, og om projektet kan genere oplevelsen af søen og åen eller dyre- og plantelivets vilkår.
Skovbyggelinje (§ 17)
Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven, bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst.
Beskyttelsen gælder for alle offentlige skove uanset størrelse og for private skove med et sammenhængende areal på over 20 hektar. Plantager med juletræer og pyntegrønt har ikke skovbyggelinje.
Skovbyggelinjen administreres meget restriktivt, og det betyder, at det er svært at få dispensation. Kommunen kan dog dispensere fra bestemmelsen, hvis man konkret vurderer, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår blandt andet, hvor tæt projektet er på skoven, og om projektet kan genere oplevelsen af skoven eller dyre- og plantelivets vilkår.
Fortidsmindebeskyttelseslinje (§ 18)
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer: både den generelle betydning af minderne i landskabet, at de er synlige, og at der er udsyn fra dem. Bestemmelserne skal også beskytte de arkæologiske lag i området, idet der ofte er mange kulturhistoriske levn omkring fortidsminderne.
For at sikre at fortidsmindet bliver ved at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra mindets ydergrænse, fx højfoden. Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at ændre i tilstanden, det vil sige der må ikke placeres bygninger, skure, campingvogne og master. Der er også forbud mod at ændre i terrænet, beplante eller indhegne.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt, og det betyder, at det er svært at få dispensation. Kommunen kan dog dispensere fra bestemmelsen, hvis man konkret vurderer, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet.
Kirkebyggelinje (§ 19)
Kirkebyggelinjen er knyttet til alle kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet.
Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 m, som skæmmer kirken eller hindrer, at den er synlig i landskabet. Byggeri på under 8,5 m kræver ikke dispensation.
Kirkebyggelinjen er 300 meter målt fra kirkebygningen, dog gælder forbuddet ikke for kirker, som er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Kirkebyggelinjen administreres restriktivt afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed, det vil sige, at det er svært at få dispensation. Kommunen kan dog dispensere fra bestemmelsen, hvis man konkret vurderer, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår blandt andet, hvor tæt projektet er på kirken, og om projektet kan genere oplevelsen af kirken som et markant byggeri i landskabet.
Du skal endvidere være opmærksom på, at der omkring de fleste kirker er områder, der er kirkefredede, den såkaldte Exner-fredning.
Dispensationsansøgning
Ansøgning
Alle tinglyste ejere skal underskrive ansøgningen, eller du skal vedlægge en fuldmagt fra ejerne.
Proceduren
Vi besigtiger normalt ejendommen. Hvis der er tale om en ansøgning inden for skovbyggelinjen, sender vi projektet til høring hos skovejeren. Vi sender ansøgninger inden for beskyttelseslinjerne til udtalelse hos eventuelle berørte parter, fx Museum Sønderjylland, Naturstyrelsen og Fredningsnævnet. De modtagne bemærkninger, udtalelser eller dispensationer bliver samlet i den endelige vurdering af projektet. Først derefter træffer vi afgørelsen.
Afgørelsen
I hver enkelt sag skal der foretages en konkret vurdering og afvejning af formål, hovedregel, hensyn og undtagelser. Afgørelsen sender vi til ansøgeren og til indsigerne. Hvis der meddeles dispensation, sender vi også afgørelsen til andre interessenter, typisk Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening med flere.
Du må først bruge dispensationen, når klagefristen er udløbet. Det er både borgere og interesseorganisationer, der kan klage. Hvis der bliver klaget, må du kun benytte dispensationen, hvis Naturklagenævnet vedtager dette. Hvis der bliver klaget over dispensationen, orienterer kommunen straks ansøgeren.
Vær opmærksom på, at du i sager om byggeri også skal søge om byggetilladelse. Sønderborg Kommune kan først give byggetilladelse, når klagefristen for dispensation er udløbet, og når alt relevant materiale til byggesagsbehandlingen er modtaget. En dispensation bortfalder, hvis den ikke er brugt inden for 3 år.
Klagevejledningen
Naturklagenævnet er klagemyndigheden, men du skal sende klagen til kommunen, som sender den videre. Klageberettigede er ansøgeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald. De forhold, der kan påklages, er fuld efterprøvelse af både rets- og/eller skønsspørgsmål.
Du skal klage skriftligt til Sønderborg Kommune inden 4 uger, efter at afgørelsen er offentliggjort. Naturklagenævnet behandler først klagen, når klageren har betalt et gebyr på 500 kroner. Derfor sender Naturklagenævnet en opkrævning, når de har modtaget klagen.