Adresser
Som boligejer har du pligt til at opsætte et synligt skilt med dit husnummer på din ejendom. Husnummeret skal passe til den adresse, som vi har fastsat og registreret.
Husk: Synligt husnummerskilt kan redde liv
Hent folderen 'Synlige adresser - Danmarks vigtigste vejviser'. Her finder du gode råd, vejledning og forklaringer.
Du kan desuden læse mere om Sønderborg Kommunes retningslinjer for vejnavne og adresser her.
Det er kommunerne der er adressemyndighed i Danmark.
Tjek din adresse og dit husnummer
Du kan selv undersøge, hvordan vi har registreret din adresse ved at se på dit sygesikringsbevis.
Derudover kan du på www.danmarksadresser.dk tjekke, om din adresse og dit husnummer er registreret rigtigt. Hvis du ikke kan finde adressen her, så er det fordi adressen ikke er officielt gældende – Hvis det er tilfældet skal du kontakte os.
Hvis GPS'en ikke kan finde vej
Er der problemer med at finde frem til din adresse, bør du som udgangspunkt tjekke adressen på www.danmarksadresser.dk. Findes adressen her, er adressemyndighedens data ok. Du kan derfor med fordel selv indberette fejlen til din GPS-udbyder, således at GPS-udbyderen får deres data opdateret.
Indberet fejl til:
- HERE (Garmin GPS m.fl.)
- TomTom GPS (Bemærk, at du skal oprette en brugerprofil)
Fejl på Google Maps og Krak?
Indberet fejl direkte på kortsiden i Google Maps eller send en mail til Krak.
På Google Maps vælger du menuen ved søgefeltet og 'Send feedback'.
Hvorfor opstår problemet
Når vi har foretaget ændringer på adresser ved personer eller firmaer, kan der gå noget tid før adresserne er opdateret på digitale kort, GPS'er, smartphones og vejvisere.
Det er desværre ikke noget kommunerne kan gøre noget ved.